Jomfru Ane

I dag rummer af irratation og længsel, jeg gider simpelthen ikke 9000 mere. Jo før det bliver 2100, jo bedre. I nat travede jeg igennem Jomfru Ane, efter en elendig privat fest, ned til pizzeriaet forenden, og skred. Det hele var ligemeget. Det er aftner som dem her, hvor København virker mere attraktiv, og hvor menneskerne i AA virker mindre.

Jeg kommer til at savne nattelivet i AA. Jomfru Ane er trygt, vi vader blot op og ned af denne gade hele natten, med venner og bekendte hele vejen. Der er sommer i luften, og intet slår at sidde på havnen en søndag morgen, med en pizza og kigge ud over Limfjorden.  Luften virker lidt friskere og vandet lidt klarere end det gjorde dagen før.

Der vil være dage hvor jeg hellere vil væk end andre. Selvom de virkelig fantastiske dage ofte overskygger de elendige. Det er dage jeg altid vil ha, hvor end jeg bor. Denne udlængsel jeg føler lige nu, bliver tilfredsstillet, når jeg rejser på højskole i Juli. Flytningen skulle gerne ske lige efter, så fra 5. Juli er jeg rodløs i halvmånedens tid. Hvis jeg ikke altid lidt har været det.