Der er ikke længe til at jeg befinder mig i København, i min helt egen lejlighed. Dog skal jeg stadig lige finde en først. Men, man har lov til at drømme. Så er man i hvert fald bedre forberedt, når man står overfor indretningen midt i flytterodet. Jeg kan se frem til en lille et værelses, ud fra ventelisterne, men det er også helt okay. Det kræver dog man er lidt opfindsom, for at udnytte pladsen bedst muligt.

Jeg er dog helt vildt med petroleumsblå og mørkeblå nuancer generelt, så hvis man kunne overtale sin lejer, ville sådan en væg være et must. Jeg har et lille øje til en pladespiller, men må nok indse at en trådløs højtaler i et ældre look, muligvis er mere praktisk. Vinyl lyder dog bare hammer godt. Dernæst vipper jeg mellem en lækker sovesofa i lysgrå eller en blød seng, der kan fyldes med alverdens lækre puder, således den stadig kan bruges som en sofa om dagen. Så jeg mangler vel egentlig bare lejligheden nu.

Vi ser faktisk ikke hinanden igen før November. Det er en mærkelig følelse der rumsterer i kroppen, når man siger den sætning. Men mest fordi, at det ikke er en badeferie der skiller os ad. Rasmus, min storebror, rejser d. 1 August til Kosovo, for at arbejde på en fransk base med resten af hans deling. Til daglig er han konstabel hos Holstrebro kaserne, men han drømmer nu om at søge ind på politiskolen når han bliver lidt ældre. Noget jeg tror han vil være hammer god til! – Han er i hvert fald den første til at løfte pegefingeren herhjemme, hvis man gør noget forkert. Jeg er dog super glad for det kun er Kosovo, og ikke Syrien. Så vi priser os lykkelige herhjemme, når han endelig skal udsendes, så er Kosovo et af de bedre steder. Men det bliver da lidt underligt, at han ikke kommer hjem hver weekend, bomber huset i vasketøj og tømmer køleskabet.

Jeg funderede forleden med en gammel ven, om vores kommende status som voksne. Han vipper på kanten imellem Aarhus og Aalborg, men alligevel trækker København lidt i ham. Eller måske er det egentlig mig der diskret stikker til ham, fordi jeg frygter at være jydeløs og alene i København.

Vi kom derfor ind på idéen om et kollektiv, en mulighed som jeg har ikke rigtig havde overvejet. For hvad medføre det lige at bo sammen med andre mennesker? Jeg har prøvet lignede, da jeg boede ved en værtsfamilie i Australien, i gymnasiet. Men et kollektiv betyder, at jeg er med til at fastlægge reglerne, dog skal jeg selv overholde dem. Noget jeg ikke altid har været så god til.

Jeg har muligvis fået et værelse tilbudt, og håber at det hele løser sig. Men indtil da er idéen om at få en ven med til Hovedstaden og bo sammen ikke helt dårlig. Måske bliver det en forfriskende og udfordrende oplevelse. Jeg håber i hvertfald at finde en bolig snart, ellers må det blive far og mors camping vogn.

I dag rummer af irratation og længsel, jeg gider simpelthen ikke 9000 mere. Jo før det bliver 2100, jo bedre. I nat travede jeg igennem Jomfru Ane, efter en elendig privat fest, ned til pizzeriaet forenden, og skred. Det hele var ligemeget. Det er aftner som dem her, hvor København virker mere attraktiv, og hvor menneskerne i AA virker mindre.

Jeg kommer til at savne nattelivet i AA. Jomfru Ane er trygt, vi vader blot op og ned af denne gade hele natten, med venner og bekendte hele vejen. Der er sommer i luften, og intet slår at sidde på havnen en søndag morgen, med en pizza og kigge ud over Limfjorden.  Luften virker lidt friskere og vandet lidt klarere end det gjorde dagen før.

Der vil være dage hvor jeg hellere vil væk end andre. Selvom de virkelig fantastiske dage ofte overskygger de elendige. Det er dage jeg altid vil ha, hvor end jeg bor. Denne udlængsel jeg føler lige nu, bliver tilfredsstillet, når jeg rejser på højskole i Juli. Flytningen skulle gerne ske lige efter, så fra 5. Juli er jeg rodløs i halvmånedens tid. Hvis jeg ikke altid lidt har været det.

Solens varme stråler har været fast tilbehør i dag, jeg har nemlig været i Aarhus med en god ven, for at shoppe lidt tøj og en bikini til mit højskoleophold i sommerferien. Vi kørte tidligt om morgen, da min ven skulle aflevere jobansøgninger hos alle fakta og super brugser i Aarhus og omegn. En svær opgave, når man hverken er kendt i Aarhus eller har god sted sans. Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange ´indkørsel forbudt´ skilte i mit liv. Men jeg får heller ikke indtrykket af de fleste studerende er kørende i Aarhus, udover på cykel.

Jeg har det lidt med Aarhus, som jeg har det med København. Der er for mange mennesker, forvirrende trafik løsninger, lækker mad og de bedste tøjbutikker. Vi har ikke et stort udvalg i Aalborg hverken for shopping eller mad, men vi har det nødvendige. På trods af alle de her mennesker, er der alligvel noget spændende over Aarhus og København, som gør at jeg ikke kan ligge dem helt på hylden. Jeg er glad for at det bliver København, men jeg kunne sagtens se mig selv i Aarhus. Dog har jeg været så heldig, at komme i kontakt med en sød familie, der lejer et værelse ud på Frederiksberg, som jeg skal over at kigge på først i Maj, med en god veninde. Så mangler jeg bare pladsen på KUA.