Inspiration – Lejlighed

Der er ikke længe til at jeg befinder mig i København, i min helt egen lejlighed. Dog skal jeg stadig lige finde en først. Men, man har lov til at drømme. Så er man i hvert fald bedre forberedt, når man står overfor indretningen midt i flytterodet. Jeg kan se frem til en lille et værelses, ud fra ventelisterne, men det er også helt okay. Det kræver dog man er lidt opfindsom, for at udnytte pladsen bedst muligt.

Jeg er dog helt vildt med petroleumsblå og mørkeblå nuancer generelt, så hvis man kunne overtale sin lejer, ville sådan en væg være et must. Jeg har et lille øje til en pladespiller, men må nok indse at en trådløs højtaler i et ældre look, muligvis er mere praktisk. Vinyl lyder dog bare hammer godt. Dernæst vipper jeg mellem en lækker sovesofa i lysgrå eller en blød seng, der kan fyldes med alverdens lækre puder, således den stadig kan bruges som en sofa om dagen. Så jeg mangler vel egentlig bare lejligheden nu.

Har du ingen bolig til studiestart?

Jeg har ikke fundet et sted at bo endnu. Det begynder at krible i kroppen, og humøret falde. For hvad nu hvis, jeg er en af de mange studerende, der ikke finder en bolig inden studiestart. Hvad gør man så lige? Jeg har simpelthen måtte finde ud af det!

Find et værelse langt ude
Min mor, har ligesom alle andre forældre, været ude og høre i nær og fjern, om hun ikke lige kendte nogen, der kendte nogen. Jeg har derfor været heldig at få muligheden for at bo på et værelse i Ballerup, indtil jeg finder noget andet. Måske er du lige så heldig?

Køb din egen lejlighed
Dette er ikke en mulighed for mange studerende, men det skal altså lige sige at hvis man kommer med en fornuftig egen kapital, så kan det altså godt lade sig gøre at låne penge. Således man kan investere i en ejerlejlighed, eller en andelsbolig. Man kan jo være heldig at gøre et kup. Tanken har da helt klart strejfet mig!

Nødløsningen
Min nødløsning, hvis alt andet fejler, er at bosætte mig i mine forældres campingvogn. Slet ikke optimalt, men bedre end ingenting. Man kan vel altid se det på den lyse side, det er det perfekte sted at holde fester og så er det skide hyggeligt at være på camping.

Skriv dig op til lejligheder med 2-3 års ventetid
Det er ikke så relevant for dig lige nu, men tro mig, om 2-3 år, når du skal være ude af din nuværende lejlighed, kan det altså redde dig på målstregen. Måske er du endda så heldig, at du har fundet en kæreste at dele huslejen med, så skriv dig da op til dem der er lidt dyre end det du har råd til alene.

Alt håb for at finde mit eget sted er heldigvis ikke helt tabt. Tietgen kollegiet giver først svar d. 10 Juni, og man kan jo først skrive sig op til en kollegiebolig i Københavnskommune 3 måneder inden studiestart, altså 1. Juni. Så jeg håber blive placeret mirakuløst højt på listen til bare en af de 6500 boliger jeg har søgt inde på Findbolig.nu. Men jeg har så også søgt alle, uanset budget.

 

ET KOLLEKTIV?

Jeg funderede forleden med en gammel ven, om vores kommende status som voksne. Han vipper på kanten imellem Aarhus og Aalborg, men alligevel trækker København lidt i ham. Eller måske er det egentlig mig der diskret stikker til ham, fordi jeg frygter at være jydeløs og alene i København.

Vi kom derfor ind på idéen om et kollektiv, en mulighed som jeg har ikke rigtig havde overvejet. For hvad medføre det lige at bo sammen med andre mennesker? Jeg har prøvet lignede, da jeg boede ved en værtsfamilie i Australien, i gymnasiet. Men et kollektiv betyder, at jeg er med til at fastlægge reglerne, dog skal jeg selv overholde dem. Noget jeg ikke altid har været så god til.

Jeg har muligvis fået et værelse tilbudt, og håber at det hele løser sig. Men indtil da er idéen om at få en ven med til Hovedstaden og bo sammen ikke helt dårlig. Måske bliver det en forfriskende og udfordrende oplevelse. Jeg håber i hvertfald at finde en bolig snart, ellers må det blive far og mors camping vogn.

Den Gode Kollegieansøgning

OG3A6139

Min fridag har ikke kun budt på solskin og kvidder fra fuglene ude på terrassen. Jeg har siddet begravet i diverse kollegieansøgninger, der er nemlig snart frist hos de fleste kollegier, for studerende der starter i september 2016. Målet med en kollegie ansøgning er at give det bedst mulige billede af sig selv, en opgave som både er udfordrende og hammer svær. Jeg søger ind på alle tænklige kollegier indenfor 50 km af hovedstanden. For jeg skal gå på Københavns Universitet, og det skal en manglende bolig skam ikke forhindre mig i. I får derfor et par gode råd til jeres egen ansøgning med på vejen.

1) Hvad er dine værdier?
– Et kollegie lægger vægt på deres værdier og det er et klart plus hvis du kan støtte op om disse, og allerede vise i din ansøgning at du forstår deres ideologier. Men hvis dine personlige værdier ikke stemmer overens med kollegiet, kan det være smart at fokuserer på et bestemt aspekt af værdierne, således man viser at man er en alsidig og åben person. Man bestemmer selv hvad man indkluderer og udelukker, heldigvis.

2) Hvad bringer du til kollegiet?
– Hvordan du som individ kan være med til at præge kollegiets sociale liv, er en meget vigtig bedømmelsekriterie hos de fleste kollegier. Dét du kan gøre er at skabe et billederigt sprog, der indeholder dine bedrifter fra gymnasiet, og viser hvordan du før har præget dit nuværende miljø. Det kan være alt lige fra dine korte 2 måneder som festudvalgsrepræsentant eller dit initiativ om at skabe en filmklub på gymnasiet.

3) Indrøm dine fiaskoer!
– Det er ikke alle der har været lige aktive i gymnasiet med at præge skolens sociale aktiviteter, men det kan man stadig bruge til noget postivt. En velrespekteret egenskab er selverkendelse, og kombineret med lysten til at være en del af et fællesskab, kan man hurtigt vinde point. Indrøm dine mangler og fortæl om dine ønsker, herunder dit ønske om at blive mere social anlagt og bidrage til fælleskabet. Det viser selvindsigt og det er en yderst vigtig egenskab at have i et fællesskab.

MOVING OUT

I udkanten af Aalborg, på den sidste bakke inden den infamøse Ghetto, ligger jeg trygt hver morgen og stirre ud af det store vinduesparti på mit værelse. Et værelse der ikke blot rummer mig, men også det liv jeg har levet de sidste 19 år.

Som en selv proklameret tryghedsnarkoman er det fristende at stoppe ved samtlige interiør forretninger om ugen. For det er jo rart at være forberedt og kunne drømme om det spændende voksen liv, hvor indretningen afspejler sig i min personlighed. Jeg har dog erfaret at, jeg ikke konkret ved hvad jeg ønsker at pryde min kommende bolig med.

Dog har jeg gjort nogle fine køb til køkkenet. Dette gælder blandt andet mine simple tallerkner fra Broste Copenhagen og titaniums bestikket fra Søstrene Grene. Det er ikke danske design klassikere, men så er frygten for at smadre en tallerken til gengæld mindre.