Har du ingen bolig til studiestart?

Jeg har ikke fundet et sted at bo endnu. Det begynder at krible i kroppen, og humøret falde. For hvad nu hvis, jeg er en af de mange studerende, der ikke finder en bolig inden studiestart. Hvad gør man så lige? Jeg har simpelthen måtte finde ud af det!

Find et værelse langt ude
Min mor, har ligesom alle andre forældre, været ude og høre i nær og fjern, om hun ikke lige kendte nogen, der kendte nogen. Jeg har derfor været heldig at få muligheden for at bo på et værelse i Ballerup, indtil jeg finder noget andet. Måske er du lige så heldig?

Køb din egen lejlighed
Dette er ikke en mulighed for mange studerende, men det skal altså lige sige at hvis man kommer med en fornuftig egen kapital, så kan det altså godt lade sig gøre at låne penge. Således man kan investere i en ejerlejlighed, eller en andelsbolig. Man kan jo være heldig at gøre et kup. Tanken har da helt klart strejfet mig!

Nødløsningen
Min nødløsning, hvis alt andet fejler, er at bosætte mig i mine forældres campingvogn. Slet ikke optimalt, men bedre end ingenting. Man kan vel altid se det på den lyse side, det er det perfekte sted at holde fester og så er det skide hyggeligt at være på camping.

Skriv dig op til lejligheder med 2-3 års ventetid
Det er ikke så relevant for dig lige nu, men tro mig, om 2-3 år, når du skal være ude af din nuværende lejlighed, kan det altså redde dig på målstregen. Måske er du endda så heldig, at du har fundet en kæreste at dele huslejen med, så skriv dig da op til dem der er lidt dyre end det du har råd til alene.

Alt håb for at finde mit eget sted er heldigvis ikke helt tabt. Tietgen kollegiet giver først svar d. 10 Juni, og man kan jo først skrive sig op til en kollegiebolig i Københavnskommune 3 måneder inden studiestart, altså 1. Juni. Så jeg håber blive placeret mirakuløst højt på listen til bare en af de 6500 boliger jeg har søgt inde på Findbolig.nu. Men jeg har så også søgt alle, uanset budget.

 

Anmeldelse – MAD & KAFFE

Mad & Kaffe – Sønder Boulevarden 68 – København K

Hos Mad & Kaffe er man ikke i tvivl om, at det er en favorit i byen. De smarte københavner tøser sidder omgivet af lækre drinks, som det stil sikre personale nærværende servere. Man kan ikke undgå at føle sig malplaceret, når man træder ind af døren, men denne følelse glemmer man hurtigt, for alle gæsterne er så optaget af hyggen, at de slet ikke lægger mærke til dig. Men hvis de endelige kigger i din retning, så er det for at se hvad der er på dit bræt. Der er nemlig et væld af muligheder på menukortet.

Brunchen hos Mad & Kaffe består af 18 små serveringer, som tilsammen danner et ‘bland selv’ univers, der er værd at opleve. Der vælges enten 3, 5 eller 7 retter, og drikkevarer ved siden af. Priserne ligger i mellem 69.- til 139.-, slet ikke galt for en lækker og kvalitetsbevidst morgenmad. Min ynglings på brættet, er den lækre hjemmelavede kanelsnegl. Man kan smage smørret og kanelens kemi ved første bid, det rådes endda at man ikke venter til sidst med at spise den. Tænk hvis du allerede var så mæt, at du gik glip af den!

Copenhagen – Day Two

Det er altid en fornøjelse at opleve lækkert vejr i København, det er indbegrebet af dansk sommer for mig. Vi drog derfor ud i det varme vejr, til Mad & Kaffe på Sønder Boulevard, for at spise en lækker brunch. Noget, man sjældent har tid til, blev vi enige om. Gadehjørnet var dækket af mennesker ved de små cafe borde, så vi placerede os indenfor, dog uden at blive snydt for solens stråler. Skøn stemning og lækkert koncept, der desværre ikke er nået helt til Nordjylland endnu.

Jeg er meget glad for Torvehallerne, og man finder ikke noget lignende i Aalborg desværre. I sommers var vi til VM i Risotto, og siden da har jeg besøgt Torvehallerne flittigt, og da gerne flere gange om dagen, for der er altid noget der lige skal tjekkes ud eller smages. Derfor blev jeg rigtigt begejstret, da min veninde forslog et smut forbi. Vi nød endnu engang solskinnet med en is, i mens vi kiggede på de forskellige boder.

Det viste sig at vi havde alt for god tid om eftermiddagen inden flyet gik, så tidsfordriv i Tivoli blev det til. Traditionstro, spiser jeg altid candyfloss i forlystelseparker, og generelt bare alle steder de kan fås. Det bringer så mange gode minder frem fra min barndom. Rutsjebaner skulle vi da heller ikke snydes for, så vi flugte trop efter alle de glade børn op i diverse forlystelser. Herefter blev det til en proppet metro tur ud i lufthavnen med kurs mod Nordjylland.

Copenhagen – Day One

Jeg er tilbage i det nordjyske, efter en forfriskende tur til København. Der er blevet tjekket op på boligsituationen, shoppet og nydt min venindes gode selskab. Men vi har selfølgelig også spist en masse lækker mad, samt besøgt både Tivoli og Torvehallerne.

Vi ankom tirsdag middag til Wake up Copenhagen, som er et skønt lavpris hotel på borgergade, lige ved strøget. Her brugte vi dagen på at kigge diverse butikker og udvide vores slet ikke mangelfulde garderobe. Det var skønt at vi intet skulle nå, og at alt lå så tæt på hotellet. Inden vi skulle ud og kigge på værelset, på Frederiksberg, spiste vi aftensmad på SLIDERS, som var en skøn og utraditionel oplevelse for sådanne et par jyder. Men mere om SLIDERS i et andet indlæg. Værelset, på Frederiksberg, var hovedårsagen til turen. Det skuffede bestemt heller ikke, men de nuværende lejere bliver måske længere end udlejeren havde forventet, så det er uvis om det er ledigt til september. Jeg holder i hvertfald alle muligheder åbne lidt endnu.

Efter turen på Frederiksberg, tog vi i Palads, da biograferne i København er noget helt andet end i Aalborg. Der er en helt speciel atmosfære i Palads, og lokalerne er smukke, det minder lidt om et museum. Vi så ‘Single i New York’, en skør og på mange måder betrykkende film, der bekræfter at det altså ikke er så slemt at være single. København skuffede endnu engang ikke, med lækkert vejr og god stemning.