Har du ingen bolig til studiestart?

Jeg har ikke fundet et sted at bo endnu. Det begynder at krible i kroppen, og humøret falde. For hvad nu hvis, jeg er en af de mange studerende, der ikke finder en bolig inden studiestart. Hvad gør man så lige? Jeg har simpelthen måtte finde ud af det!

Find et værelse langt ude
Min mor, har ligesom alle andre forældre, været ude og høre i nær og fjern, om hun ikke lige kendte nogen, der kendte nogen. Jeg har derfor været heldig at få muligheden for at bo på et værelse i Ballerup, indtil jeg finder noget andet. Måske er du lige så heldig?

Køb din egen lejlighed
Dette er ikke en mulighed for mange studerende, men det skal altså lige sige at hvis man kommer med en fornuftig egen kapital, så kan det altså godt lade sig gøre at låne penge. Således man kan investere i en ejerlejlighed, eller en andelsbolig. Man kan jo være heldig at gøre et kup. Tanken har da helt klart strejfet mig!

Nødløsningen
Min nødløsning, hvis alt andet fejler, er at bosætte mig i mine forældres campingvogn. Slet ikke optimalt, men bedre end ingenting. Man kan vel altid se det på den lyse side, det er det perfekte sted at holde fester og så er det skide hyggeligt at være på camping.

Skriv dig op til lejligheder med 2-3 års ventetid
Det er ikke så relevant for dig lige nu, men tro mig, om 2-3 år, når du skal være ude af din nuværende lejlighed, kan det altså redde dig på målstregen. Måske er du endda så heldig, at du har fundet en kæreste at dele huslejen med, så skriv dig da op til dem der er lidt dyre end det du har råd til alene.

Alt håb for at finde mit eget sted er heldigvis ikke helt tabt. Tietgen kollegiet giver først svar d. 10 Juni, og man kan jo først skrive sig op til en kollegiebolig i Københavnskommune 3 måneder inden studiestart, altså 1. Juni. Så jeg håber blive placeret mirakuløst højt på listen til bare en af de 6500 boliger jeg har søgt inde på Findbolig.nu. Men jeg har så også søgt alle, uanset budget.

 

Travel Diaries – Brighton

Jeg introducerer lige et nyt segment på bloggen, Travel Diaries, et koncept i nok er godt bekendt med i blogland. Mine forældre har altid lagt stor vægt på oplevelser i min barndom, og jeg har derfor altid været camping i en måned over sommeren til diverse lande i Europa. Jeg besidder derfor evnen til at sidde i en bil, tre dage i træk og elske hvert sekund af det. Dog hader jeg at flyve, der findes ikke noget mere kedeligt og med flere unødvendige processer. Men man kan desværre ikke køre alle vegne, så fly kan simpelthen ikke undgåes.

I sommeren 14′, drog vi afsted på roadtrip igennem syd- og midt England. En ferie der har en helt speciel plads i mit hjerte, da jeg har en stor kærlighed til den britiske kultur. Et af rejsemålene blev Brighton, en charmerende by med en speciel atmosfære, man ikke finder på resten af den engelske kyst. Byen har en masse at byde på, alt fra små gader man kan vandre rundt i, i timevis. Til promenaden med massere af liv, og den smukkeste udsigt.

Promenaden
Promenaden er det første man bemærker, hvis man køre ind i byen langs vandet. Langs hele hovedgaden, står de rust ramte huse, som giver en helt unik karakter til bygningerne, fordi de ligger så tæt på vandet. Men det er ikke blot husene der er ramt af rusten, det karakteristiske blå-grønne rækværk har fået samme tur. Langs hovedvejen, et niveau ned,  ligger shops, som den på billedet ovenover, men også juicebarer, souvenir shops og cafeer pryder promenaden med direkte adgang til småstensstranden.

Brighton Pier 
Brighton Pier, minder mig om Luna Park i Australien. Luften er fyldt med spænding fra børnene, de mange arkadespil kan høres i baggrund og ofte forekommer et lille skrig fra en af rutsjebanerne. Det er den helst store attraktion, og der kan bruges meget tid på at spise candyfloss, eller udforske de små boder der ligger på vej ud mod forlystelserne.

The Lanes og Churchill Square
Hvis man ønsker at udforske selv bylivet i Brighton, samt shopping mulighederne, kan man gå direkte fra promenaden op igennem de smågader, hvor ‘The Lanes’ er at finde. The Lanes er små kringlede gader, vi kender bedst fra sidegaderne på strøget, her finder man alt fra pladebutikker til smykke foretninger, samt spøjse gårde i mellem de forskellige butikker, der rummer alt fra springvand til gademusikanter. Hvis man følger gaderne, bliver man ført op mod Churchill Square, et moderne indkøbscenter. Her er de essentielle butikker, hvis man ønsker den britiske shoppingoplevelse, med de butikker vi ikke har herhjemme, så som Primark og New Look.

Højskole i Caribien

Jeg drager til Juli afsted på eventyr, inden jeg trækker teltpælene op. Det eventyr bliver et internationalt højskoleophold i Caribien, med HøjskolenDK i ca. 5 uger. Vi skal 32 elever afsted, med introdage i New York, og derefter mod Caribien. I Caribien skal vi bo på de danskvestindiske øer, St. Thomas og St. Croix. Dernæst har vi en fri uge til sidst, hvor vi enten kan blive på St. Croix eller besøge andre lande som Puerto Rico og de Bristiske Jomfru øer, alt efter hvor langt budgettet nu rækker. Vi har afrejsemøde d. 29 Maj, i Aarhus på Cafe Jorden. Et møde jeg gælder mig frygteligt meget til! Det bliver rart at få sat ansigt på og få afstemt forventningerne til turen. Men allerede i næste uge oprettes der en facebook gruppe til os, så der skal helt klart stalkes igennem.

Oversigt over turen
2 dage i New York
1 uge på St. Thomas
2 uger på St. Croix
1 uges fri

Skal i på eventyr til sommer?

How to – Rugbrødschips

Det er i disse dage blevet tydeligt hvilke fordele sabbatåret byder, herunder muligheden for at slikke sol dagen lang, uden forpligtelser. Jeg har dog eksperimenteret lidt med nogle rugbrødschips, da min kære mor og jeg, er nogle værre slikmunde. Vi kan simpelthen ikke holde os fra de søde sager, og det kan skyldes vores manglende rygrade. I får derfor en lækker guide til rugbrødschips, som kan bruges i mange sammenhænge.

Opskrift 
1 Bornholmer rugbrød ell. alm rugbrød
Salt
Vegetabilsk Olie

Du kan enten skærer rugbrødet med en god brødkniv eller få fat i en pålægsmaskine. Du bestemmer selv tykkelsen på skiverne, men undgå tykkere end 7 mm. – Ellers tager de hammer lang tid at bage. Mine er ca. 5 mm. Efter skiverne er skåret og lagt på en bradepande med bagepapir under, så pensel da med olie og drys med groft salt. Oven er selfølgelig varm når du stiller bradepanderne ind, og den står gerne på 180 grader. Så er det blot at vente ca. 20-30 min, alt efter tykkelsen.

Tips
– Top med Laks og ramsløgsmayo
– Pyt rugbrødet i fryseren inden brug
– De er herre gode med hyldeblomst til

 

 

Anmeldelse – MAD & KAFFE

Mad & Kaffe – Sønder Boulevarden 68 – København K

Hos Mad & Kaffe er man ikke i tvivl om, at det er en favorit i byen. De smarte københavner tøser sidder omgivet af lækre drinks, som det stil sikre personale nærværende servere. Man kan ikke undgå at føle sig malplaceret, når man træder ind af døren, men denne følelse glemmer man hurtigt, for alle gæsterne er så optaget af hyggen, at de slet ikke lægger mærke til dig. Men hvis de endelige kigger i din retning, så er det for at se hvad der er på dit bræt. Der er nemlig et væld af muligheder på menukortet.

Brunchen hos Mad & Kaffe består af 18 små serveringer, som tilsammen danner et ‘bland selv’ univers, der er værd at opleve. Der vælges enten 3, 5 eller 7 retter, og drikkevarer ved siden af. Priserne ligger i mellem 69.- til 139.-, slet ikke galt for en lækker og kvalitetsbevidst morgenmad. Min ynglings på brættet, er den lækre hjemmelavede kanelsnegl. Man kan smage smørret og kanelens kemi ved første bid, det rådes endda at man ikke venter til sidst med at spise den. Tænk hvis du allerede var så mæt, at du gik glip af den!