Højskole i Caribien

Travel Diaries – Brighton

Jeg introducerer lige et nyt segment på bloggen, Travel Diaries, et koncept i nok er godt bekendt med i blogland. Mine forældre har altid lagt stor vægt på oplevelser i min barndom, og jeg har derfor altid været camping i en måned over sommeren til diverse lande i Europa. Jeg besidder derfor evnen til at sidde i en bil, tre dage i træk og elske hvert sekund af det. Dog hader jeg at flyve, der findes ikke noget mere kedeligt og med flere unødvendige processer. Men man kan desværre ikke køre alle vegne, så fly kan simpelthen ikke undgåes.

I sommeren 14′, drog vi afsted på roadtrip igennem syd- og midt England. En ferie der har en helt speciel plads i mit hjerte, da jeg har en stor kærlighed til den britiske kultur. Et af rejsemålene blev Brighton, en charmerende by med en speciel atmosfære, man ikke finder på resten af den engelske kyst. Byen har en masse at byde på, alt fra små gader man kan vandre rundt i, i timevis. Til promenaden med massere af liv, og den smukkeste udsigt.

Promenaden
Promenaden er det første man bemærker, hvis man køre ind i byen langs vandet. Langs hele hovedgaden, står de rust ramte huse, som giver en helt unik karakter til bygningerne, fordi de ligger så tæt på vandet. Men det er ikke blot husene der er ramt af rusten, det karakteristiske blå-grønne rækværk har fået samme tur. Langs hovedvejen, et niveau ned,  ligger shops, som den på billedet ovenover, men også juicebarer, souvenir shops og cafeer pryder promenaden med direkte adgang til småstensstranden.

Brighton Pier 
Brighton Pier, minder mig om Luna Park i Australien. Luften er fyldt med spænding fra børnene, de mange arkadespil kan høres i baggrund og ofte forekommer et lille skrig fra en af rutsjebanerne. Det er den helst store attraktion, og der kan bruges meget tid på at spise candyfloss, eller udforske de små boder der ligger på vej ud mod forlystelserne.

The Lanes og Churchill Square
Hvis man ønsker at udforske selv bylivet i Brighton, samt shopping mulighederne, kan man gå direkte fra promenaden op igennem de smågader, hvor ‘The Lanes’ er at finde. The Lanes er små kringlede gader, vi kender bedst fra sidegaderne på strøget, her finder man alt fra pladebutikker til smykke foretninger, samt spøjse gårde i mellem de forskellige butikker, der rummer alt fra springvand til gademusikanter. Hvis man følger gaderne, bliver man ført op mod Churchill Square, et moderne indkøbscenter. Her er de essentielle butikker, hvis man ønsker den britiske shoppingoplevelse, med de butikker vi ikke har herhjemme, så som Primark og New Look.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Højskole i Caribien