Jeg funderede forleden med en gammel ven, om vores kommende status som voksne. Han vipper på kanten imellem Aarhus og Aalborg, men alligevel trækker København lidt i ham. Eller måske er det egentlig mig der diskret stikker til ham, fordi jeg frygter at være jydeløs og alene i København.

Vi kom derfor ind på idéen om et kollektiv, en mulighed som jeg har ikke rigtig havde overvejet. For hvad medføre det lige at bo sammen med andre mennesker? Jeg har prøvet lignede, da jeg boede ved en værtsfamilie i Australien, i gymnasiet. Men et kollektiv betyder, at jeg er med til at fastlægge reglerne, dog skal jeg selv overholde dem. Noget jeg ikke altid har været så god til.

Jeg har muligvis fået et værelse tilbudt, og håber at det hele løser sig. Men indtil da er idéen om at få en ven med til Hovedstaden og bo sammen ikke helt dårlig. Måske bliver det en forfriskende og udfordrende oplevelse. Jeg håber i hvertfald at finde en bolig snart, ellers må det blive far og mors camping vogn.

Et vigtigt aspekt af livet, for mig, er at kunne sætte mål og fuldføre dem. I al hemmelighed er jeg et af de mennesker, der elsker at gå i skole, bare det at være i gang er skønt. Derfor har jeg aldrig været i tvivl om at jeg skal læse i lang tid. Det kan godt være at jeg får lange kedelige dage, hvor jeg får lyst til droppe det hele. Men når jeg er færdig, reflektere jeg over det hele og ender op med konklusionen “Hvorfor brokkede du dig?”. Det er vel det farlige ved at kigge tilbage på svære tider, man kan aldrig helt huske hvor slemt det var.

En af mine mindre charmerende kvaliteter, er min evne til at brænde broer. Det sker ofte, fordi jeg er meget passioneret i mine holdninger. Jeg har det svært med mennesker der ikke acceptere andre individer for hvem de er, om de er transseksuelle, homoseksuelle eller noget helt tredje. Jeg får en følelse af at være uretfærdigt behandlet på deres vegne, som egentlig er min egen måde, at takle hvordan jeg følte mig udenfor i folkeskolen på. Derfor skal jeg prøve at mindske mit behov, for at ytre mine meninger, ved første mulighed. Mit netværk på universitet bliver nemlig uundværligt senere hen.

Dernæst, funderer jeg over hvordan det ville være at tage 2 semestre i udlandet, gerne i hvert sit land. Det er desværre bare en dyr post, men helt sikkert vigtigt for cv’et. Der findes heller ikke en bedre måde at lære et land at kende! Jeg er dog godt i gang med at sætte penge af til denne post, og forhåbenligt kan jeg få lidt hjælp af nogle legater. Men det er heller ikke så dumt at investere i sig selv.

Har i sat jer nogle mål for nyligt?

I dag rummer af irratation og længsel, jeg gider simpelthen ikke 9000 mere. Jo før det bliver 2100, jo bedre. I nat travede jeg igennem Jomfru Ane, efter en elendig privat fest, ned til pizzeriaet forenden, og skred. Det hele var ligemeget. Det er aftner som dem her, hvor København virker mere attraktiv, og hvor menneskerne i AA virker mindre.

Jeg kommer til at savne nattelivet i AA. Jomfru Ane er trygt, vi vader blot op og ned af denne gade hele natten, med venner og bekendte hele vejen. Der er sommer i luften, og intet slår at sidde på havnen en søndag morgen, med en pizza og kigge ud over Limfjorden.  Luften virker lidt friskere og vandet lidt klarere end det gjorde dagen før.

Der vil være dage hvor jeg hellere vil væk end andre. Selvom de virkelig fantastiske dage ofte overskygger de elendige. Det er dage jeg altid vil ha, hvor end jeg bor. Denne udlængsel jeg føler lige nu, bliver tilfredsstillet, når jeg rejser på højskole i Juli. Flytningen skulle gerne ske lige efter, så fra 5. Juli er jeg rodløs i halvmånedens tid. Hvis jeg ikke altid lidt har været det.

Solens varme stråler har været fast tilbehør i dag, jeg har nemlig været i Aarhus med en god ven, for at shoppe lidt tøj og en bikini til mit højskoleophold i sommerferien. Vi kørte tidligt om morgen, da min ven skulle aflevere jobansøgninger hos alle fakta og super brugser i Aarhus og omegn. En svær opgave, når man hverken er kendt i Aarhus eller har god sted sans. Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange ´indkørsel forbudt´ skilte i mit liv. Men jeg får heller ikke indtrykket af de fleste studerende er kørende i Aarhus, udover på cykel.

Jeg har det lidt med Aarhus, som jeg har det med København. Der er for mange mennesker, forvirrende trafik løsninger, lækker mad og de bedste tøjbutikker. Vi har ikke et stort udvalg i Aalborg hverken for shopping eller mad, men vi har det nødvendige. På trods af alle de her mennesker, er der alligvel noget spændende over Aarhus og København, som gør at jeg ikke kan ligge dem helt på hylden. Jeg er glad for at det bliver København, men jeg kunne sagtens se mig selv i Aarhus. Dog har jeg været så heldig, at komme i kontakt med en sød familie, der lejer et værelse ud på Frederiksberg, som jeg skal over at kigge på først i Maj, med en god veninde. Så mangler jeg bare pladsen på KUA.

København er symbolet på noget større, et direkte spor til det spændende og internationale. Det er derfor jeg skal afsted til sommer. Men undren bliver tilkendegjort, når jeg nævner for bekendte og venner at målet er København. For hvad skal man dog på Sjælland?

Jeg tror at København kan være mit springbræt til noget større, både karrieremæssigt og personligt. Selvfølgelig vil jeg glæde mig til at være tættere på min kæreste, og jeg havde aldrig turde flytte til København, hvis det ikke var for ham. Det er så inspirerende at se hvordan han bare springer ud i livet og tager alle de muligheder han får.

Der er noget spændende og uvis ved at flytte til en ny by, hvor man intet netværk har, og det er bestemt en personlig udfordring. En udfording jeg glæder mig til at tage.