Det er ved at være et god stykke tid siden, jeg har haft det gamle kamera op af tasken. En hobby jeg virkelig har nydt godt af, under mange af mine rejser. Men jeg kan godt mærke, at som jeg bliver ældre, tænker jeg mere på at have en god økonomi uden mangler, fremfor at bruge alle mine sparekroner på rejser. Jeg synes nemlig det er en skam, at skulle spise havregryn hele året rundt, for at kunne bruge en måned, i Fransk Polynesien. Men jeg tror, at jeg er kørt træt i Aalborg og dets motiver. Så derfor kan jeg se klare fordele ved at flytte til København, og en af dem er, at genoplive min hobby for fotografering.

Billederne på disse collager, er taget i Australien og England et par år tilbage. England er specielt et land, jeg har meget kært. Der er noget over den engelske kultur – Noget London ikke fanger. Men det England jeg kender, finder man ude midt i ingenting. Det skal heller ikke være en hemmelig, at jeg skal have et par semestre i udlandet, men spørgsmålet er hvor.

Der er ikke længe til at jeg befinder mig i København, i min helt egen lejlighed. Dog skal jeg stadig lige finde en først. Men, man har lov til at drømme. Så er man i hvert fald bedre forberedt, når man står overfor indretningen midt i flytterodet. Jeg kan se frem til en lille et værelses, ud fra ventelisterne, men det er også helt okay. Det kræver dog man er lidt opfindsom, for at udnytte pladsen bedst muligt.

Jeg er dog helt vildt med petroleumsblå og mørkeblå nuancer generelt, så hvis man kunne overtale sin lejer, ville sådan en væg være et must. Jeg har et lille øje til en pladespiller, men må nok indse at en trådløs højtaler i et ældre look, muligvis er mere praktisk. Vinyl lyder dog bare hammer godt. Dernæst vipper jeg mellem en lækker sovesofa i lysgrå eller en blød seng, der kan fyldes med alverdens lækre puder, således den stadig kan bruges som en sofa om dagen. Så jeg mangler vel egentlig bare lejligheden nu.

Vi ser faktisk ikke hinanden igen før November. Det er en mærkelig følelse der rumsterer i kroppen, når man siger den sætning. Men mest fordi, at det ikke er en badeferie der skiller os ad. Rasmus, min storebror, rejser d. 1 August til Kosovo, for at arbejde på en fransk base med resten af hans deling. Til daglig er han konstabel hos Holstrebro kaserne, men han drømmer nu om at søge ind på politiskolen når han bliver lidt ældre. Noget jeg tror han vil være hammer god til! – Han er i hvert fald den første til at løfte pegefingeren herhjemme, hvis man gør noget forkert. Jeg er dog super glad for det kun er Kosovo, og ikke Syrien. Så vi priser os lykkelige herhjemme, når han endelig skal udsendes, så er Kosovo et af de bedre steder. Men det bliver da lidt underligt, at han ikke kommer hjem hver weekend, bomber huset i vasketøj og tømmer køleskabet.

Kilde: Google.dk

Mit højskole eventyr ligger så tæt på! Jeg rejser d. 5 Juli, tidligt om morgen, og lander i New York tæt på midnat. Vi er hele 32 elever der skal med på turen, som efter New York rykker mod De danskvestindiske øer. Jeg er hammer spændt på hvad der lige venter, og hvordan det bliver på turen. Specielt de 2 første dage i New York bliver spændende, da højskolen umiddelbart ikke har planlagt det store. Så jeg har brugt mange timer på at planlægge dagene herhjemmefra således, at hvis vi mangler noget at lave, så er jeg klar med adresse og vejviseren!

Jeg vil helst nå at se de største attraktioner, og gerne det hele. Når man endelig er afsted skal man altså ikke ligge på hotel værelset og glo. Højst på min liste ligger Central park, Grand Central Station, Times Square, Brooklyn bridge, Empire State building og Flat iron Building. Disse attraktioner er noget jeg forbinder med New York, men nu må vi se hvor meget man kan nå på 2 dage!

Jeg blev færdig Tirsdag middag, med et lækkert 10-tal i huen, fra Aalborg Tekniske Gymnasium i 2015. Det var en uge fyldt med angst og lettelse, og ikke mindst et mindeværdigt øjeblik i livet. Jeg havde en skøn studenteruge med dette rette mix af fest og hyggelige stunder. Det er i hvert fald en uge der stadig kommer op i forskellige kredse, for det er som om, at man kender alle i gaden, i dén uge. Selvom man måske ikke har set hinanden siden fodboldtræningen i 7. klasse.

Jeg lagde vægt på at studenterugen ikke blot var druk. For hvis du tænker tilbage på alle dine byture de seneste par år, hvor mange af dem er så mindeværdige? De mindre gode byture har dog også en pointe, de minder os om hvornår en bytur i sandhed er mindeværdig. Vi har alle forskellige behov, og derfor har jeg fuld forståelse for dem, der bare vil fyrre rundt i en uge. Sådan var det bare ikke for mig.

Jeg forstod slet ikke at min gymnasietid var ovre, og at jeg egentlig var færdig. For det hele skete simpelthen så hurtigt. Men jeg har heller aldrig været typen, der var i byen hver weekend. Det er nærmere en gang hver trejde måned, hvis der er anledning til det. Det kommer vel til et spørgsmål om interesse. Man kan altså tilpasse studenterugen til hvem man er, en pause dag hvor man griller med veninderne, er mindst ligeså hyggelig som en bytur i mine øjne.